Vi glæder os til
Amin Jensen

Amin Jensen

Det bliver komiker, entertainer, operasanger og tidligere taxichauffør Amin Jensen, der som konferencier skal binde dagens program sammen til en magisk sløjfe af musikalske oplevelser.

Komikeren og entertaineren startede som taxichauffør / dørmand / massør / vinduespudser / gaffeltruckchauffør og har den dag i dag, udviklet sig til en af Danmarks største komikere. Han har været med helt fra standuppens spæde start i Danmark i begyndelsen af 90’erne. Han har siden hen udviklet sig til Entertainer og Opera sanger og er den eneste i verden der laver den kombination af “Comedy & Opera”.

Amin Jensen, der i sommeren 2011 cyklede til Paris med Team Rynkeby, stillede sig selv tre udfordringer: Først ville han bestige Afrikas højeste bjerg. Dernæst vil han cykle til Paris med Team Rynkeby. Og endelig vil han svømme over Øresund til Sverige.

De 2 første udfordringer kan Amin nu vinge af, efter det lykkedes ham at nå toppen af Kilimanjaro i slutningen af september 2010 og komme til Paris med Rynkeby Juli 2011.

Dermed er han den tungeste mand, der nogensinde har nået toppen af det 5.895 m høje bjerg. Og har sat verdensrekord.

Amin er entertainer, mere end han er stand-up komiker. For selvom han er et produkt af den danske stand-up genre, så har han formået at udvikle sig og benytter sig i dag af alle sine talenter, hvad enten det gælder som komiker, parodist eller som Opera sanger.

Når Amin laver sine rammende parodier, sjove livs-betragtninger eller gennemhuller simple hverdags ting, får han det til at blive hyldene morsomt. Amin går altid til grænsen, men aldrig over. Han går altid efter bolden og ikke efter manden.

Har man først oplevet Amin Jensen for fuld udblæsning med sin store stemme, og hans utrolige timing, kan man ikke gøre andet end at overgive sig.

Amin er på en gang utrolig morsom og charmerende, og utroligt elegant og det er netop det der kendetegner Amin Jensen.

Amin Jensen er gennem-musikalsk og spiller på mange instrumenter, nogle gange samtidig. Amin Jensen er også en af de få entertainere der selv skriver sin tekst og musik.

Har man først oplevet Amin Jensen for fuld udblæsning med sin store stemme, og hans utrolige timing, kan man ikke gøre andet end at overgive sig.

Det bliver fantastisk med Amin som konferencier