Vi søger musikere

Uldum Gademusik Festival er gået i gang med at planlægge et spændende musikprogram for næste år. Vi søger i den forbindelse dygtige og engagerede musikere, som har lyst til at indtage en af vores 9 scener næste sommer - nærmere betegnet lørdag den 4. juli 2020.

 

Vi er en musikfestival, som har eksisteret i over 25 år. Vi har 9 musikscener og cirka 3000 besøgende. Konceptet omkring gademusik går ud på, at vi lukker byens hovedgade af til en hel dag i musikkens, gøgleriets og mangfoldighedens tegn. Musikken spænder over flere genrer - hovedsageligt country, folk, blues, rock, jazz, korsang og etnisk musik. Der er en helt særlig stemning omkring Uldum Gademusik Festival, og flere af vores musikere vender tilbage år efter år, men vi er altid interesserede i nye talenter med hjerte for god musik.

 

Vi hører derfor meget gerne fra jer - send en mail med bandbeskrivelse og gerne en video/lydfil til musik@gademusik.dk, og så vil I høre nærmere inden årsskiftet. :)

 

På vegne af bestyrelsen

Eva Friis Lauritsen
Musikansvarlig

 

 

http://uldummolle.dk/